Startside

 

 

Baggrund og

erfaring

 

 

Den

eksistentielle

terapi

 

 

Terapi og

supervision

 

 

Bøger og artikler

Baggrund og erfaring

 

Jeg er født i 1947 og uddannet som psykolog fra Københavns universitet i 1979. Har haft job i Kræftens Bekæmpelse, den ungdomspsykiatriske afd. i Nykøbing Sj., Studenterrådgivningen og Landsforeningen af Polio- Trafik- og ulykkesramte (PTU), inden jeg i 1995 blev privat praktiserende.

 

Sideløbende har jeg gennem alle årene haft en del undervisnings- kursus- og supervisionsopgaver. Frem til 2009 var jeg tilknyttet Psykoterapeutisk Institut i Jorcks Passage, København som underviser i eksistentiel psykoterapi.

    

Som terapeut har jeg stor erfaring med eksistentielt krisearbejde, men jeg betragter grundlæggende mig selv som generalist. Jeg er optaget af selve det dilemma, det er at være menneske, og af de utallige måder, hvorpå folk på godt og på ondt finder ud af at være det.

 

Min efteruddannelse var primært gestalt terapeutisk, men gennem de sidste mange år har jeg været optaget af at rendyrke den eksistentielle samtaleform. Jeg er her primært inspireret af den engelske skole - dvs. folk som van Deurtzen og Spinelli. Det er den form, jeg praktiserer, har undervist i og har beskrevet i et par bøger og en række artikler.

 

Fra 2009 til 2016 arbejdede jeg på et stort personligt projekt om bevidsthed og virkelighed. Teksten er i dag afsluttet og kan downloades på siden Bøger og artikler. Klik her

 

Siden har jeg kastet mig over et projekt, hvor jeg med udgangspunkt i den tidlige græske filosofi forsøger at beskrive det skift, der på godt og på ondt sker i den menneskelige erkendelsesform i bevægelsen fra en religiøs, metaforisk måde at tænke verden på til en filosofisk, begrebslig tankeform, sådan som den udfolder sig fra Homer til Aristoteles.

 

Dette projekt har jeg afsluttet i 2022, og det kan på samme måde downloades på siden Bøger og artikler. Klik her